Middelalderens billedtæpper

 
Tæppernes funktion og billedverden hænger meget nøje sammen. "Tæppernes var en slags idealistiske, mobile, funktionelle kunstværker og inventar"
(citat: Vävda tapeter. Jack Lindblom).

Der var både verdslige og religiøse motiver. De religiøse er bedst bevaret mens de verdslige er slidt op. De kirkelige tæpper har oftest været opbevaret i kirker og klostre, hvor man tog vare på dem. De verdslige tæpper blev brugt til mange forskellige formål og blev fragtet fra sted til sted, hængt op og taget ned samtidig med at respekten for dem ikke var så stor. De blev simpelthen slidt op. Tæpperne skulle pynte, isolere, signalere magt og rigdom og de skulle belære ved

 de religiøse og moraliserende motiver. De blev også brugt til at smykke torve og gader ved festdage og religiøse procesioner. Der var kroge på husenes facader, hvor tæpperne blev hægtet op. Da fyrsten Fillip den Gode i 1430 giftede sig med prinsesse Isabella af Portugal, var hele gader i Brügge klædt med tekstiler. I Norden kender vi fra sagn og historien hvordan man ved gilder "drog" eller "tjællede" væggene med tekstiler – broderede eller vævede. Dragefruen var den der sørgede for at væggene blev dragede og hun stod for gildestuens udsmykning til fest, glæde eller sorg. Tæpperne blev taget ned efter endt fest, eller når herskabet rejste til en anden bolig.
Broderet madonna på silketapet
Real Fábrica de Tapices, Madrid
Tæpperne var enten vævede eller broderede.
De vævede tæpper var ofte i serier med 10-40 enkelte tæpper med motiver, der udgjorde historien. De broderede var ofte lange friser. Ikke så høje, men meget lange, så de kunne passe til det bare vægstykke mellem panel og loft eller langs balkoner i kirker og andre store samlingsrum.
Mens de vævede tæpper oftest blev udført på		 værksteder var de broderede stykker mest udført i klostre eller af adelsdamer og jomfruer, som blev oplært i broderikunsten og fik tiden til at gå med noget opbyggeligt. De broderede tapeter var med både guld- og sølvtråd, perlestikninger, ædelstene og glas. Lærred af hør var det mest almindelige , men silke kunne også forekomme

Udsnit af Bayeuxtapetet

Kong Harold
Af kendte billedtæpper fra Middelalderen kan
nævnes Bayeuxtapetet   fra den tidlige franske middelalder. Dette billedtæppe er broderet og som på så mange andre billedtæpper fra samme tid er der scener med heste, mænd, huse, skibe, ryttere og træer.		 mitaep04.jpg (32025 bytes)

Rytter med hjelm og skjold fra Bayeuxtapetet.

 

 

 

 



Kopi af rytterhjelm, Bayeux.
Umiddelbart var de mange billedtæppers motiver genkendelige og forståelige. En hest var en hest og Kong Harold var til at genkende på sine attributter fx kronen, tronen og scepteret. Normannerne og englænderne kunne kendes fra hinanden på frisuren. Kender man samtidens forståelsesramme, kan man bedre aflæse de mange skjulte symboler i billedtæpperne. Disse skjulte dagsordener og budskaber har også været med til at gøre studiet af billedtæpperne så interessant og spændende for eftertiden, mens samtiden kunne lære af og fantasere videre på tæppernes historiefortællinger. Mange af tæpperne, både de vævede og broderede, har fortløbende fortællinger og er siden blevet betegnet som de første tegneserier. På Bayeuxtapetet er det helt åbenlyst Wilhelm Erobrerens erobring af England ved slaget ved Hastings 1066, der skildres, men inde i historien ligger mange skjulte og underfundige budskaber, signaler, forherligelser og statuering af magt og rigdom, politiske og religiøse motiver.
Baldisholtæppet
Tegneseriemetoden kendes fra kalkmalerier og ses også på et norsk billedtæppe: "Herodes gjestebud", som kan ses på Kunstindustrimuseet i Oslo. På dette tæppe ses Salome flere gange og i forskellige situationer som historien skrider frem. Dette tæppe har de samme skråstreger som vi kender fra borten på Bayeuxtapetet. På Kunstindustrimuseet i Oslo findes også Baldisholtæppet, hvor der kun er bevaret 2 månedsbilleder. Hver måned har en figur og motiv og er adskilt af søjler. Her genfinder vi også hesten med rytter, som var den sprunget fra Bayeuxtapetet og lige ind på Baldisholtæppet. Prøv at sammenligne indgangsbilledet på Kunstindustrimuseet i Oslos hjemmeside med billedet af rytteren her og hjælmen. Der mangler vist kun hestens pletter! Dette tæppe skønnes at være vævet omkring 1200-årene. Det er et fragment af en længere frise. Det er vævet i gobelinteknik 120 cm højt – svarende til vævebredden – i spelsauuld med kraftig trend og tyndere islæt. Det giver en særlig struktur i tæppet.
På det bevarede stykke ses to figurmotiver under hver sin bue, adskilt af søjler og med borter lang under- og overkanten. Figuren på "april" har det karakteristiske langstrakte udtryk, hvor hænder og ansigt er af meget stor betydning. Denne udtryksform, kan også ses på Dronningens Gobeliner, hvor Bjørn Nørgaard har brugt samme form på tæpperne fra vikingetid og middelalder. Sammenlign ansigtsudtryk, hænder og kroppens/ dragtens form.

Figur fra gobelinen: Vikingetid

Figur fra gobelin: Middelalder
På Baldisholtæppet bryder figurerne med fødder og hoved ud i borten. Denne form kendes også fra samtidige tæpper, fx Bayeuxtapetet og er genbrugt i Bjørn Nørgaards kartoner.

Billedverdenen på tæppet er både religiøs men også verdslig, men da konge, krigere og kirke hang uløseligt sammen på den tid, vil billederne ofte skildre kongen og krigeren, men med religiøse symboler og situationer. Samtidig med Baldisholtæpperne var Halberstadttæppet   fra Kölndistriktet. Her er krigeren Den Hellige Michael og dragen. Dette symbol på den hellige krig findes også på Bjørn Nørgaards middelaldergobelin. På Baldisholtæppet ses også indskrifter på samme måde som på Bayeux-, Halberstadt- og mange andre tæpper. Man antager at væverne har fået håndværksmæssig oplæring på et værksted eller en klostervævestue. På disse værksteder var der et nødvendigt samarbejde mellem mesteren, som udarbejdede arbejdstegningerne i fuld målestok – kartonerne – og håndværkerne ved væven.
Dette samarbejde kunne kun de store

St.Georg og dragen. Dronningens Gobeliner

værksteder leve op til i forbindelse med de meget store opgaver. På mindre værksteder havde den enkelte væver sine egne mønsterforlæg, som kunne kombineres med kopier og andre kunstneriske forlæg. Samtidig hentede man forbilleder fra middelalderens miniaturemalerier, væg- eller glasmalerier, træskæring og dekorativ metalkunst.

Bayeuxtapetet
Dette broderede billedtæppe – 70 meter langt og 50 cm højt – skildrer i 70 fortløbende scener den normandiske hertug Wilhelm Erobrerens felttog mod England. Hans sejr over Kong Harald i slaget ved Hastings i 1066. Fortællingen er skildret med et meget levende udtryk og med en fri figurtegning, der ikke var kendt fra de vævede billedtæpper på den tid.

Du kan læse og se mere om dette broderede billedtæppe, dets formodede oprindelse, materialer og syteknik, komposition og billedverden samt selve det historiske forløb, undervisningsforløb og eksempler, artikler og Internetadresser.